Strikkefestivalen afholdes i Nordby på Fanø.
NORDBY: Vi holder til på FANØ SKOLE, Stadionvej 17(workshops og aftenarrangementer), i FANØ HALLEN, Stadionvej 13 (salgsstande og loungeområde med café) og i "STRIEN", Lindevej 5-7, som danner rammen om festivalkontoret, loungeområde med café, og scenen, hvor der hele weekenden holdes forskellige foredrag. Du skal købe en entrébillet (festivalarmbånd) for at få adgang til lounge- og standområdet.
Nordby Wool Days har sin egen hjemmeside, www.wooldays.dk. Den vil løbende blive ført á jour med eventuelle ændringer/nyheder, der måtte forekomme inden og i løbet af festivalen. Det er derfor en god idé at gå ind på siden, inden man kommer til Fanø, for at se om der f.eks. er ændringer i det, man har tilmeldt sig. Tilmeld dig vores Nyhedsmail, så er du sikker på at få de seneste Nyheder eller ændringer i programmet.
I vores festival-kontor i "STRIEN", Lindevej 5-7 i Nordby kan du afhente dit festival armbånd mod fremvisning af en ordrebekræftelse, samt få alle de informationer om festivalen, som du har brug for. Det er også her, at eventuel overskydende festivalarmbånd bliver sat til salg.
Festivalkontorets åbningstider:
Torsdag den 14/9 kl.10 – 16.00
Fredag den 15/9 kl. 09 – 18.00
Lørdag den 16/9 kl. 09 – 18.00
Søndag den 17/9 kl. 09 – 15.00
Check færgetider på www.fanoelinjen.dk
Esbjerg Taxi, tlf. 75 14 45 00 (kører kun i Esbjerg)
Fanø Taxa, tlf. 88443399
Bus fra Esbjerg togstation til Fanø Færgen:
Bus nr. 11-12-13 kører fra Busterminalen til Fanø Færgen. Afgang på minut-tallene 15 - 35 - 50
Taxa tlf. 88 44 33 99
- Begrænset antal vogne - derfor bestil i god tid !
- Taxa kører 24 timer i døgnet året rundt
Telebussen kan have op til 8 passagerer. Det er chaufføren, der planlægger ruten, og af hensyn til andre passagerer kører bussen ikke altid den korteste vej.
Telebussen kører fra dør til dør efter eget ønske, og der må forventes en vis ventetid. Ønsker man at nå en bestemt færge eller at blive afhentet på et bestemt tidspunkt skal kørslen bestilles i så god tid at chaufføren kan planlægge sine ture (gerne 2 timer før afgang).
Bemærk: Turen skal være afsluttet inden for tidsrummet, hvor telebussen kører.
Priser - telebussen
Det koster 40,- kr. pr. voksen og 20. kr. pr barn.
Telebus tlf. 29 68 82 00 gældende alle dage:
- Telebussen kører: kl. 19.00 - 23.00
- Der kan ringes til telebussen: Fra kl. 16 for bestilling samme dag.
Kører efter busplan - Se info her
Cykler kan lejes flere steder på øen – kontakt evt. turistbureauet herom, tlf. 70264200. Det er dejligt med en cykel og ganske praktisk. Det tager 10 minutter at cykle til stranden fra Nordby, 20 minutter til Rindby Strand og 40 minutter at cykle til Sønderho – i medvind. Regn med det dobbelte i modvind! Hvis du selv tager din cykel med, så kommer den gratis med færgen.
Et særligt tilbud fra Fanø Bikes:
Det koster 18 kr. for 15 min., 28 kr. for en time, 78 kr. for 4 timer, 130 kr. for 24 timer osv. (altså timeprisen falder jo længere man har den).
Man kan ikke reservere disse cykler.
Da pris og varighed afviger fra standarden vil man ikke kunne leje dem via hjemmesiden www.fanobikes.dk , men kan i stedet sende en mail med bestilling til info@fanofirmaevent.dk
Ellers anbefales det at tage bil med til Fanø, hvis man gerne vil se mere af øen – og det anbefaler vi selvfølgelig. Derudover er der flere arrangementer, som kræver, at man selv kan køre til stedet. Bla. østers safari.
Alle events kan nås på gåben, når man først er ankommet medfærgen. Det tager 10 - 15 minutter at spadsere fra færgen til festival-området, og kun et par minutter, før man er i Nordbys hyggelige gågade.
Der er meget begrænsede parkeringsmuligheder ved festivalpladsen i år, bortset fra et par handicap parkeringspladser. Vi anbefaler, at man parkerer på en af Nordbys mange parkeringspladser og spadserer via Hovedgaden til "STRIEN" og FANØHALLEN, hvor alle standene findes. Vi henviser til øvrige parkeringsområder i Nordby - alle i passende gåafstand til festivalområdet. Der udfærdiges et kort med program og parkeringsmuligheder i juli 2023.
Der er et væld af forskellige overnatningsmuligheder på Fanø, og lad os sige det med det samme: Vi er vant til at have mange gæster, så der er masser af plads til samtlige festival-deltagere! Festivalen afholdes i lavsæsonsperiode, hvorfor det er billigt at leje et sommerhus, en ferielejlighed eller en campinghytte, hvis man er flere, der rejser sammen. Der er også mulighed for overnatning på hoteller, kroer eller B&B, men sidstnævnte er erfaringsmæssigt ofte allerede fuldbookede året inden. Vent ikke for længe med at finde en overnatningsmulighed, såfremt du kun er ude efter overnatning for nogle enkelte dage.
Over årene har vi introduceret formidling af privat indkvartering. Det var der rigtig mange, der benyttede sig af, og de fleste har booket ”deres” sted igen lige siden. Men nye steder er kommet til, og kommer i øvrigt løbende ind. Vi informerer løbende om aktuel privat indkvartering. Strikkefestivalen formidler kun kontakten og har derfor intet at gøre med udlejningen i øvrigt. Vi lægger hele tiden nye henvendelser om privat udlejning ind på siden, så check igen, såfremt der meldes midlertidigt udsolgt. Dette er en meget populær form for indkvartering, da de lokale værter ofte synes, at der skal fortælles en god lokal historie, så vores gæster får en særlig oplevelse.
NORDBY WOOLDAYS er blot formidler af denne form for udlejning. Alle aftaler indgås direkte med udlejer og er NORDBY WOOLDAYS uvedkommende.
Vi lægger løbende nye indkvarteringsmuligheder ind.
tlf. 70 26 42 00 www.visitfanoe.dk.
Fanø Turistbureau henviser til overnatningsmuligheder, f.eks. bed & breakfast, hotel, ferielejligheder, kroer, campingpladser, sommerhusbureauer o.l. Her kan også bestilles brochuren ”Fanø Guiden”, som er god at have i lommen, hvis man færdes på egen hånd og vil vide alt om Fanø.
Caféer og restauranter har åbent på det meste af øen. Check deres aktuelle hjemmesider. Der kan være rift om bord-reservationerne om aftenen, så vent ikke for længe med at booke bord. BESTIL BORD I GOD TID. Festivalen har sin egen lounge med café og underholdning - se åbningstider under "Åbningstider Butiksstande" her på siden.
Hvor mærkeligt det end lyder, så er der jo nogle, som har lyst til at se på andet end strik i weekenden! Hvad med at kigge nærmere på vores forslag til udflugter, man kan foretage sig, hvis man IKKE strikker, der er mange muligheder, bl.a. øl smagning på vores eget, lille bryghus, en omgang golf på Danmarks eneste links-bane eller noget helt tredje? Mere om aktiviteter på www.visitfanoe.dk
Under hele festivalen, vil vi diske op med musikalsk live underholdning, som sætter dig I en dejlig stemning. Se program, hvornår der spilles. Derudover vil der være anden spontan underholdning i gaderne i Nordby.
Alle aften-arrangementer har begrænset plads, og de plejer normalt at blive udsolgt ret hurtigt.
Du har mulighed for at høre forskellige foredrag fra vores store scene i Nordby. Disse foredrag er gratis, når du har købt entrebillet.
Fanø Hallen i Nordby danner rammen om specielt inviterede butikker med både uld og kunsthåndværk. Sørg for, at du har masser af tid til at fordybe dig! Åbningstider som følger:
Fredag den 15. september kl. 10 – 18.00
Lørdag den 16. september kl. 10 – 18.00
Søndag den 17. september kl. 10 – 16.00
Der undervises på FANØ skole i Nordby.
Festivalens workshop program foregår på FANØ SKOLE, som er nyrenoveret og beliggende ud til skønt naturområde. I programmet fremgår det, hvor hver enkelt workshop skal afholdes. Vi tager dog forbehold for ændringer, såfremt workshops ikke kan gennemføres, eller vi af en eller anden grund bliver nødt til at ændre på kursus lokalerne. Vi anbefaler derfor at du inden festivalens start tjekker på www.wooldays.dk, om din workshop har flyttet lokale.
Vi kan desværre IKKE tillade hunde indendøre på festivalen.
Er der spørgsmål eller brug for hjælp, så ring på følgende telefon nummer: 23259030
Arrangør af Nordby Wool Days er:
Christel & Jørgen Seyfarth
Postadresse: Engen 4
Butik: Hovedgaden 76
Nordby 6720 Fanø
Mail: info@wooldays.dk
www.wooldays.dk
Vi samarbejder med TIKKIO billetsystem. Det betyder, at den eneste fysiske billet, der udleveres er festivalarmbånd (entrébilletter) mod forevisning af din ordrebekræftelse (enten som trykt papir eller på telefonen), det vil ikke længere være nødvendigt at hente billetter på festivalkontoret til aftenarrangementer og øvrige arrangementer, købt på E-shoppen, bortset fra entrébilletten. På ordrebekræftelserne vil der fremgå en stregkode for hver booking, og denne stregkode scannes ind og registreres elektronisk ved indgangen for alle øvrige billetter. Vi anbefaler, at du køber dine billetter hjemmefra, så du sikrer dig en plads på den ønskede event.